De stærke og gode ledere bliver på deres post, – også i modgang. De ved, at deres mission ikke er at skabe personlig succes.

De ved, at deres mission er at lede virksomheden, dens medarbejdere og alle samarbejdspartnerne, leverandører som kunder, sikkert gennem udfordringerne.

Forskellen på stamina og stædighed

Stamina (udholdenhed) og stædighed må ikke forveksles.

Stædighed er et udtryk for det at fastholde en mening eller en handling ud fra egen overbevisning uden at ville lytte til gode argumenter eller ændre mening, selv om fakta eller omstændigheder objektivt viser, at stædigheden grunder i forkerte eller ugunstige antagelser og udgangspunkter.

Stamina er et udtryk for evnen til utrætteligt at holde fast og fortsætte, selv om omstændighederne er udfordrende og oddsene er små.

Stædighed er en uheldig leder-egenskab, stamina er en beundringsværdig leder-egenskab.

Lederens vigtigste opgave er at skabe succes for andre, – ikke for sig selv

Desværre er der ledere, der tror, at deres mission er at skabe personlig succes, der kan måles i løn, bonus og firmabil.

De dygtige ledere skal selvfølgelig belønnes, når de skaber gode resultater, men de skal også besidde evnen til at blive på banen og tage kampen op, når modgang og udfordringer melder sig.

Når jeg skal vurdere en leder, måler jeg ikke hans værdi på de resultater han har skabt, jeg måler ham på de kampe han har kæmpet.

(Læs eventuelt mit tidligere indlæg om solskinsgeneraler og regnvejrshelte).

Jeg har mødt dygtige ledere, der svigtede, da der var allermest brug for dem.

De mente, at det ville være skadeligt for deres karriere og deres CV, hvis de blev i kampen og måske blev en del af et tabende hold.

De sidder i dag sikkert i gode og velbetalte jobs, og næste gang det giver sig til at regne og blæse, så lister de lige så stille af igen og finder en ny plads i solen et sted, hvor det ikke blæser og regner.

Men de har ingen værdi i min bog.

De stærke og gode ledere bliver på deres post, – også i modgang. De ved, at deres mission ikke er at skabe personlig succes.

De ved, at deres mission er at lede virksomheden, dens medarbejdere og alle samarbejdspartnerne, leverandører som kunder, sikkert gennem udfordringerne.

Vi har alle noteret os de virksomhedsledere, der forsøgte at redde sig selv gennem covid-kriserne ved hurtigt at spille sorteper videre til medarbejdere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.

Flere af disse ledere overlevede og klarer sig fint igen, men deres selviske svigt har sine omkostninger, og deres glorie er for altid falmet.

De vil have svært ved at tiltrække dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere fremover.  

Eksemplerne på ledere, der giver op midt i kampen, er uendelige og forstemmende, og jeg vil ikke ære dem ved at gengive deres skammelige historier.

Til gengæld vil jeg gerne fortælle om en dygtig leder, der er et strålende eksempel på at vedholdenhed og det lange tunge seje træk er en dyd.

Stamina er selvforstærkende

Jeg kender en dygtig virksomhedsejer med masser af stamina.

Han startede sin egen virksomhed fra bunden af i en udfordret branche. Han var dygtig og ihærdig og efter kort tid blev han kendt og berømmet som én af de dygtigste på sit felt.

Han fik bygget en stærk virksomhed op baseret på stærke, ledelsesmæssige dyder og værdier. Han etablerede et stærkt netværk med samarbejdspartnere, leverandører og kunder, og det gik derudad for fulde sejl.

Men efter syv gode år fulgte syv magre år. Vinden vendte og branchen fik tæsk af nye, udenlandske konkurrenter, der snart fejede de fleste af banen.

Mange i branchen flygtede fra gæld og ansvar og tog de korte stik hjem inden de forlod banen. I deres kølvandsstribe lå de, der havde hjulpet dem, med store tab.

Men min ven gik mod strømmen.

Flere af hans tidligere samarbejdspartnere hoppede fra borde, da der blev høj søgang. Leverandørerne og kunderne, der tidligere havde nydt godt af den hæderlige mands gode støtte og samarbejde, brændte ham af og lod ham alene på slagmarken.

De brød aftaler og solgte ud af deres værdighed i desperate forsøg på at redde en sidste skilling.

Men min ven fortsatte. Hellere være et helt menneske end en velhavende tølper.

Selv to på hinanden følgende bestyrelsesformænd trak sig, da det begyndte at blive hedt.

Men min ven fortsatte vedholdent i stiv modvind. Dag efter dag, år efter år fastholdt han energisk sin enegang. De, der kendte ham, frygtede at han ville bukke under, men det modsatte skete.

Kampen gjorde ham stærkere, og hans evne til at kæmpe videre uden at give køb på sine dyder og værdier vakte og vækker stadig respekt omkring ham.

Han kæmper stadig, han er ikke blandt de rigeste på mammon, men han er et forbillede for alle ledere.