Der skal være plads til omsorg overfor dem, der for alvor er blevet ramt af corona-krisen, men det må ikke fjerne begejstringen for de heltinder og helte, der byder udfordringerne trods.
Corona-krisen har skabt megen berettiget ( og i et vist omfang også uberettiget ) bekymring, og der er stort fokus på at hjælpe og afbøde skaderne for dem, der bliver hårdt ramt. Både i forhold til coronaens direkte indvirkning på dem, der bliver smittet med sygdommen, men også i relation til de mange indirekte følger af de restriktioner, som epidemien har med i sin kølvandsstribe.
Handlekraft og optimisme må ikke være tabu-belagt
Forleden deltog jeg i et Teams-møde for virksomhedsledere, hvor corona-krisens indflydelse på erhvervslivet blev diskuteret. Det er naturligt, at der især blev fokuseret på de mange udfordringer, som corona-krisen giver, men det forekom næsten tabu-belagt at anføre, at der faktisk var mange muligheder for også at lære af disse udfordringer og på sigt vende det til noget positivt.
Jeg har oplevet, hvordan en digitaliseringsudvikling, der var planlagt til at forløbe over 3 år, blev kørt effektivt igennem på 6 måneder.
Jeg har oplevet, hvordan lange og tunge sourcing-vaner på få uger blev omlagt fra langsommelige og ustabile kinesiske leverancer til agil og effektiv sourcing fra dygtige og billige leverandører i nærområdet.
Og jeg har oplevet, hvordan arbejdsdelingsordninger, hjemmearbejdsordninger og afspadseringsordninger, der tidligere forekom utænkelige, blev til effektiv praksis overnight.
Alt sammen som en hurtig og effektiv reaktion på corona-krisens udfordringer.
Freeze, Flee or Fight
De klassiske reaktionsmønstre på en pludselig opstået fare er ”Freeze, Flee or Fight”.
”Freeze” og ”Flee” hjælper næppe under en langvarig og verdensomspændende corona-krise, hvor der ikke rigtig er nogen steder at flygte hen.
Vi må ikke paralysere os selv og henfalde til handlingslammelse i blind tiltro til, at der er andre, der løser vore problemer. Vi må selv handle.
”Fight” er eneste, farbare udvej. Vis stærk ledelse ved at kæmpe mod udfordringerne, og find nye veje til at løse de nye udfordringer.
Én af mine gode bekendte arbejdede i en virksomhed, hvor hun var i færd med et galaktisk og imponerende karriere-forløb, da virksomheden som én af de første pludselig blev hårdt ramt af den første corona-bølge, og hun blev fyret som et naturligt led i en omfattende ”cut-the-losses”-proces.
I stedet for at henfalde til selvmedlidenhed, gik hun omgående i gang med et ganske ambitiøst og imponerende projekt med at etablere egen virksomhed. Og nu – 6 måneder efter – har hun skabt en stor succes, som hun ellers ikke ville være kommet i nærheden af, hvis hun havde fulgt den slagne vej.
Hun er én af de heltinder, der har formået at stå fast og vise corona-udfordringerne trods, – og har vundet. Det er stærkt.
Der skal være plads til omsorg overfor dem, der for alvor er blevet ramt af corona-krisen, men det må ikke fjerne begejstringen for de heltinder og helte, der byder udfordringerne trods.
Gør en forskel
For en leder er det vigtigt at skelne mellem, hvor man har indflydelse og hvor man ikke har indflydelse, og hvor man kan gøre en forskel – og så gøre det.
Det er næppe den enkelte leder, der kan forhindre coronaens udbredelse. Det er udenfor hendes primære indflydelsessfære, men hun har en pligt til at udvise handlekraft, hvor hun for alvor kan gøre sig gældende.
Jeg ser det som lederens ansvar at sikre virksomhedens og medarbejdernes interesser bedst muligt under alle forhold, og dette ansvar varetages bedst ved at tage handling:
- Indgyd dine medarbejdere mod og optimisme, gå forrest og vis dem, at der er en vej.
- Vis oprigtig omsorg og giv støtte, til dem, der for alvor er ramt, men glem ikke at stille krav til dem, der har evnerne til at hjælpe os alle fremad.
Det er ikke kynisme. Det er ansvarlig ledelse.