Uretfærdighed er desværre kommet for at blive, og det er en konstant ledelsespligt at bekæmpe uretfærdighed.
Retfærdighed er én af de fire stoiske dyder (mod, visdom, retfærdighed, selvbeherskelse).
Det kan næsten forekomme banalt at understrege, at retfærdighed er en forudsætning for god og stærk ledelse.
Det burde nærmest være en selvfølge, at retfærdighed hersker i arbejdslivet. Det er det desværre ikke.
Ser vi ud i Verden er det forstemmende at se, hvordan korruption, nepotisme og diskrimination af enhver art ødelægger mulighederne for udvikling, fremdrift, vækst, trivsel og lykkefølelse. I flertallet af Verdens lande er den største hæmsko for værdiskabelse netop korruption, nepotisme og diskrimination – og det er ikke retfærdigt.
Det viser sig også, at mangel på retfærdighed er én af de største barrierer for lykkefølelse. I lande med høj retfærdighed (målt på fravær af netop korruption, nepotisme og diskrimination) er der generelt en høj lykkefølelse.
Selv i vort eget lille, lykkelige land kan det dog være så som så med retfærdigheden. Også her forsøger den kloge at narre den mindre kloge.
Bankernes hvidvaskning, fusk med udbud i byggebranchen og snyd med Corona-støttemidler er blot nogle eksempler. Bag disse sager står en topledelse, der har besluttet sig for at være smarte og tilrane virksomheden fordele og gevinster, hvor de er fuldt på det rene med, at det er urent.
Det er skændigt, og det er ikke retfærdigt.
Uretfærdighed er desværre kommet for at blive, og det er en konstant ledelsespligt at bekæmpe uretfærdighed.
Den stærke leder, der har indsigten og modet til altid at agere retfærdigt, vil givetvis gå glip af hurtige gevinster på den korte bane, men han og hans organisation vil stå bomstærkt på den lange bane.
De fleste medarbejdere er gode til at læse chefens signaler, og de fleste vil gerne spejle sig i chefens værdier.
Er chefen en uretfærdig bandit bliver det lettere for medarbejderne at følge hans eksempler, og kursen mod kaos er lagt med sikkerhed.
Besidder chefen derimod en høj integritet og en klar retfærdighedssans, så vil medarbejderne forstå disse klare signaler og sikre, at chefens værdier bliver efterlevet både i og udenfor virksomheden.
Det er let at blive enige om, at retfærdighed er godt, men det kan være svært at praktisere retfærdighed.
Det, der kan forekomme som en retfærdighed for én, kan virke som en stor uretfærdighed for en anden.
Dansk lov og ret alene kan ikke garantere retfærdighed. Den gængse jura skal understøttes af stærke og klare, moralske værdier, som skal være kendte og accepterede af alle i hele virksomheden.
Derfor er det vigtigt, at den stærke leder sikrer, at virksomhedens moralske kompas understøttes af gode og stærke værdier, der kan danne basis for en fælles retfærdighedsopfattelse.
Her vil jeg gerne fremhæve det gode arbejde, der er sat i gang i UN-regi i form af UN Sustainable Development Goals.
Her opstilles der gode og stærk mål og anvisninger på, hvorledes Verden kan blive mere retfærdig.
Jeg ser med stor glæde, at disse mål og værdier bliver indarbejdet hos flere og flere virksomheder, der hermed gennem deres arbejde og adfærd er med til at sikre retfærdighed.
På den lange bane vil en virksomhed, er i alle forhold tilstræber at agere retfærdigt, vinde tillid hos både kunder, leverandører og medarbejdere.
Morgendagens dygtigste medarbejdere vil med garanti ikke søge karriere i en virksomhed med et blakket ry. De vil søge mod de virksomheder, der er kendte for stærke værdier og høj integritet – og det er jo ganske retfærdigt.